Vilkår og betingelser

Vilkår og betingelser

Vilkår og betingelser

Velkommen til Daysi – din familiekalender. Følgende vilkår og betingelser er i mellem dig som administrator samt familie medlemmer og selskabet Daysi ApS (daysi.dk). Denne udgør en juridisk bindende aftale der regulerer dit brug af ”Daysi familiekalender” herefter kaldet ”tjenesten”, herudover dens software, tjenester, service, hjemmeside m.v. Daysi ApS giver dig adgang til tjenesten under forudsætning af accept af Daysi ApS’s vilkår og betingelser, herunder aftale om fortrolighedserklæring, misbrug, slutbrugerlicensaftalen der gælder for enheden.
Samlet benævnt ”Vilkår” der med tid til anden kan ændres, og gælder for dit brug af tjenesten. Dette udtryk for service og ansvar regulerer forholdet til brugere og andre der interagerer med Daysi – din familiekalender. Ved at bruge eller få adgang til Daysi accepterer du og dine familiemedlemmer disse Vilkår og Betingelser.

1.     Privacy Policy (Persondatapolitik)

Dit privatliv og diskretion er meget vigtigt for os. Al information forbliver i et lukket kredsløb på vore servere. Privacy Policy er designet ud fra en brugervenlig metode til at dele dine oplysninger med dine familiemedlemmer samt oplysninger om – hvilke oplysninger der tilgår Daysi ApS.
Se i øvrigt vores afsnit omkring Persondatapolitik/GDPR.

2.     Brugerkonto

For at anvende Daysi skal du oprette en ”brugerkonto” (administrator). Herefter kan du oprette relevante familiemedlemmer, venner etc. Tjenesten har intet ansvar for oplysningerne i dine brugerkonti er korrekte og opdaterede. I forbindelse med oprettelsen skal du vælge en adgangskode. Adgangskoden er personlig og skal behandles fortroligt.

Hvis du oplever misbrug af enten adgangskode eller brugerkonto, skal du uopholdeligt rette henvendelse til tjenesten (Daysi ApS), hvis kontaktinformationer fremgår nederst i disse Vilkår og Betingelser. Du skal som ”administrator” mindst være 18 år for at kunne benytte tjenesten.

3.     Inaktivering, sletning af konto

Hvis du ikke ønsker din brugerkonto skal være aktiv længere, har du mulighed for at gøre denne inaktiv. Inaktiveringen betyder, at den ikke er tilgængelig længere for brugerkontoens medlemmer. Dog vil brugerkontoen fortsat være tilgængelig af administrator for en genoprettelse indenfor 6 mdr., sker dette ikke, vil den automatisk blive slettet på tjenestens server.

Daysi ApS forbeholder sig ret til at slette kontoen såfremt abonnement (betaling) af tjenesten ophører.

4.     Rettigheder

Daysi ApS er indehaver af alle rettigheder, herunder ejendomsret, ophavsret til ”Daysi” – din familiekalender”! Ved at bruge, benytte eller installere ”Daysi”, accepterer du nærværende ”Vilkår og betingelser”, og opnår en ikke eksklusiv, genkaldelig ret til at anvende ”Daysi”. Brugsretten er betinget af, at du og dine tilknyttede familiemedlemmer til stadighed accepterer de til enhver tid gældende betingelser for brugen af Daysi. Såfremt du eller familiemedlemmer ikke kan acceptere nærværende ”Vilkår” – skal brugen af ”Daysi” uopholdeligt ophøre.

5.     Begrænsning af ansvar

Daysi – din familiekalender, stilles til rådighed til download som den er og forefindes og i den til enhver tid værende form. Daysi ApS stræber efter, at tjenesten er tilgængelig til enhver tid, men garanterer ikke dette. Daysi ApS kan ikke gøres ansvarlig for manglende adgang, driftsforstyrrelser, systemnedbrud eller lignende, uanset Daysi ApS kunne have undgået disse.

Brugen af ”Daysi” sker på brugerens (familiens) eget ansvar og for egen risiko. Daysi ApS kan på intet tidspunkt eller tilfælde gøres erstatningsansvarlig for bruger eller brugeres anvendelse af ”Daysi” eller manglende adgang til tjenesten.

Daysi ApS er ikke ansvarlig for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af oplysninger som forefindes på ”Daysi”! Daysi ApS er ej heller ansvarlig for tab opstået på baggrund af handlinger eller undladelser, der er foretaget i tillid til de oplysninger, som fremgår af ”Daysi”.

Daysi ApS er endvidere i intet tilfælde ansvarlig for det ”brugerindhold” brugeren selv opretter i ”Daysi”. Det gælder for tab opstået på baggrund af handlinger eller undladelser – der er foretaget i tillid til de oplysninger som fremgår af ”Daysi” eller mangel på samme.

Daysi ApS kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til følgeskade, tabt indtjening, tab af data eller andre tab hos bruger eller tredje mand.

Såfremt Daysi ApS desuagtet ovenstående ansvars begrænsning måtte blive erstatningsansvarlig, er Daysi Aps’s ansvar til enhver tid begrænset til et beløb – svarende til ½ års abonnement.

6.     Ændringer af Brugerbetingelser

Daysi ApS forbeholder sig ret til at ændre i ”Vilkår og Betingelser”. Såfremt Daysi ApS ændrer i disse vilkår, vil du blive oplyst om dette i en direkte e-mail til administrator. Såfremt du ikke accepterer de fremsendte, reviderede betingelser, har du ikke mulighed for fortsat at benytte dig af ”Daysi”.

7.     Ændringer af softwaren til ”Daysi”

Daysi ApS vil fra tid til anden – løbende opdatere systemet med nye tiltag og forbedringer.
Det være sig ændringer i funktionalitet, design, nye funktionaliteter m.v., alt for, at forbedre ”Daysi” til en af verdens bedste familiekalendere til smartphones.

Brugere vil løbende blive orienteret om disse opdateringer, der enten vil foregå aut. ved ”log-in” eller fremsendt pr. e-mail. Brugere vil samtidig hermed, acceptere fremsendelse af e-mails, af enten orienterende art eller direkte up-dates.

8.     Abonnementsoplysninger

Daysi er en Gratis App uden binding og abonnement og kan anvendes af optil 8 familiemedlemmer.
Hvis du ønsker at opgradere til Premium-versionen skal du blot vælge hvilket abonnement du ønsker og herefter vil de ekstra funktioner blive aktiveret helt automatisk (typisk går der max. 5 min)
Betaling vil blive opkrævet via din iTunes- eller GooglePlay konto og vil automatisk blive fornyet inden for 24 timer efter afslutningen af abonnements perioden.

9.     Tvister

Enhver tvist mellem Daysi ApS og bruger (administrator) skal så vidt muligt afgøres i mindelighed.
Såfremt en evt. sag ikke kan afgøres i mindelighed, skal en sag afgøres ved de danske domstole. I sådant et eventuelt tilfælde, skal sagen forelægges for Retten i Roskilde.

Skulle du have yderligere spørgsmål til vores fortrolighedspolitik, vores praksis for behandling og opbevaring af dine data, venligst kontakt support@daysi.dk

Daysi ApS
Allehelgensgade 3, 2. sal.
DK 4000 Roskilde